Ilder - et Vid-Underligt Dyr

Expand All Menus

Close All Menus

Ilderen og børn

Om ilder og børn kan gå sammen kommer meget an på opdragelse af både ilder og barn, Og ikke mindst forældrenes tolerance . Ilderen er et dyr, der indtil det opdrages bider ( se Hvordan man vænner den fra at bide). Ilderen er et dyr, der næsten altid op til flere gange vil bide dit barn. Den er ikke ude på at skade barnet men vil bare enten starte en leg eller prøve barnet af for at sætte en rangorden hvor den selvfølgelig mener den er øverst. Dette skal man være indstillet på hver gang man skaffer en ny ilder. Ilderen er let at opdrage, men problemet er, at mange forældre går i panik, når deres barn skades, og afliver dyret. Ilderen bør ikke komme ind i et hjem før barnet har den alder hvor du ville købe en hunde hvalp.

Det optimale er du først får ilderen når barnet har lært
1: Lad ilderen være i fred ( ved små børn og indtil ilderen er nogenlunde bide trænet)
2: Hvis ilderen bider skal du tage den i nakkeskindet til den gaber( hos mindre børn kan barnet evt lære at tage nakkeskindet og lægge den ned mod sofaen og kalde på forældre så de kan holde på ilderen så den ikke bider barnet imens, men husk barnet skal holde den i nakkeskindet ellers får den aldrig respekt for dem)
3: Ilderen er IKKE legetøj man river rundt med, driller eller slår når den bider.

Forældrene skal have lært følgende før de skaffer en ilder:
1: Lad ALDRIG ilder og barn være alene (Vi snakker nu om små børn ikke store børn på 12-13 år, der har lært at omgås ilderen)
2: Ilderen vil bide barnet på et tidspunkt. Gå ikke i panik men få barnet til at tage den i nakken og skæld den ud. Husk den gør det ikke for at være ond.
3: Lær dit barn at omgås ilderen så barnet kan se der er glæde ved dyret. Lad evt barnet sidde og nusse ilderen når den er helt træt og bare ligger og halv sover.
4: Lad vær panisk at fare hen og fjerne ilderen hver gang den bare ser på barnet. Så vil barnet nemlig blive bange og bange mennesker er per definition sjoveste legetøj overhoved for ilderen

Hvis du får opdraget barn og ilder til at være sammen kan de få meget glæde af hinanden idet ilderen et et meget legesygt dyr, der elsker en legekammerat.Men husk klare regler fra starten af. 
© Indholdet af denne side tilhører Phoenix-ferret.info.
Man må intet låne uden særlig aftale med os. Dette gælder også billeder. -