Siden
Anskaffelse
Ilderen
Pleje og sygdom
Ilder Ting
Ilder Avl
Vilde mårdyr
Ildersjov
Gravilitet
Ca 7- 10 dage efter parring burde hævelsen i hendes kønsorganer være svundet mærkbart. Gør de ikke dette mislykkes parring og p-sprøjte,v-hob, ny parring eller sterilision skal foretages. Efter "første" parring tæller man 42 dage og så burde der komme hvalpe, hvis det lykkes. Man kan også risikere at tæven bare tror hun er gravid. Dette kaldes falsk gravilitet. Tæven vil ligemeget om hun går falsk eller ej begynde at bygge rede. Dette kan begynde allerede en uge efter parring de fleste begynder først ca 14 dage før fødsel (eller indbildsk fødsel). Når hun bygger rede og SENEST 14 dage før planlagt fødsel skal hun isoleres og have ro. Hun bliver også tyk at se på efterhånden som tiden går. Hendes dievorter hæver også op da der kommer mælk i dem. En tæve må ikke gå mere end 2 dage over planlagt tid. Gør hun dette skal hun komme til dyrlæge og undersøges og evt skannes. Under hele graviliteten skal hun have kvalitets foder, forutone og altid rigeligt med vand og mad så hun ikke løber tør nogensinde.
Fødsel:
Ca. et døgn før hun føder ryger der en slimprop. Dette kan ses ved at hun blever slimet ved skedeåbning. Mange tæver vasker sig en del dernede lige efter. Man bør have kontaktet dyrlæge om planlagt fødselstidspunkt, så han er klar over det. Tæven bør placeres i et bur, da hun kan finde på at føde hvalpene rundt omkring, hvis hun ikke bliver lagt ind i et bur. Buret skal selvfølgelig være helt rent og man skal ligge aviser istedet for tissebakker og have håndklæder klar ved siden af. I buret skal desuden være en rede hun kan føde i. Under fødsel må hun ikke forstyrres overhoved. Dette kan gøre hende aggressiv både overfor folk og hendes hvalpe. Når tæven får veer ses dette som små ryk og hun lukker tit øjnene.
Hvalpene fødes i en foster sæk. Moderen bider hul på den og spiser den(sækken) og vasker hvalpen til den begynder at snakke. Hvalpene kommer typisk med højst 3 kvarters mellemrum. Tager det meget mere skal man kontakte en dyrlæge, da det kan betyde en hvalpe, der sidder fast. Hvis tæven slapper helt af og ikke får veer er der ingen grund til panik. Men hvis hun får veer men intet kommer ud skal den til dyrlæge hurtigt og måske have et kejsersnit. Lige efter fødsel når alle hvalpe ligger og dier og hun er færdig skal man lade hende være helt i fred. Man bør først kikke til hvalpene når hun forlader dem for at spise eller lign. Hvis en hvalp ikke snakker kan man forsigtigt under fødsel(hvis man får lov af moderen) tage hvalpen op og med et håndklæde viklet om fingrene forsigtigt og med hurtige bevægelser gnubbe den varm. Når den snakker stopper man og lader tæven overtage. Dette må kun gøres hvis tæven giver lov eller kan hun stresse og begynde at dræbe ungerne. Reden skal være en lukket kasse med lille hul i siden så moderen kan komme ind og føle sig isoleret. Hvis moderen får kejser snit vil hun tit ikke kendes ved sine hvalpe.
Hvis moderen efter fødsel ikke falder til ro med sine hvalpe kan dette være symptom på hun mangler at føde nogle hvalpe. Andre symptomer på manglende hvalpe er:konstant blødning fra skeden, som ikke stopper. Hun stadig har veer. Mælken ikke flyder.Hun er påfaldende rastløs og falder ikke til ro med de fødte hvalpe. Man kan forsigtig føle på maven om der er flere hvalpe og få taget en ultralyds skanning.
Denne side er skrevet med informations hjælp fra Marie Bartholdsson Maries ferret