|
|
Opdragelse En ilder skal opdrages lidt eller bliver den et helvede at være i nærheden af. Ikke bide: Dette er det vigtigst overhoved at lære din ilder. Der er intet mere irriterende end en bidende ilder. Det er ret diskuteret hvilken teknik, der er den bedste. 1. teknik: jeg bruger primært den naturlige teknik. Vi tager ilderen op i nakkeskindet eller presser den mod sofaen og venter tålmodigt på den føler sig klar til at overgive sig/gabe. Man skal med denne teknik huske at ilderen skal have sluppet sit bid inden man tager den op. Har den låst sit bid og du tager nakkeskidnet bider den bare hårdere for at vise den har magt. Et bid løsnes lettest ved samme teknik som når man tager noget ud af munden på en hund. Man åbner forsigtigt munden ved at tage 2 fingre ind bagerst i "mundgummerne". Dette får ilderen til at åbne. Hvis den ikke gør med det samme kan du presse lidt mere, men pas på ikke at skade dens kæbe ved at tvinge den op med vold og magt. Låser den HELT fast så tag den ind under vand så slipper den øjeblikkeligt. 2. teknik. Du kan også bruge ilder kropssprog 100% og bide igen. Du tager din egen mund og bider den i nakkeskindet. Du slipper først når den piver eller gaber en gang rigtigt. Denne teknik er ret risikabel idet ilderen er ret smidig og kan bide fast i din næse hvis du ikke husker at holde dens krop fast med hænderne. Dette er en meget drastisk metode, som kun skal bruges hvis den er meget strid og ikke reagere på at du hænger den i nakkeskindet. Ved denne teknk skal du huske ikke at afreagere på ilderen ved at bide hårdt. For ligesom ilderen kan bide hårdt kan du sandelig også. Bider du for hårdt bliver ilderen bange for dig og opfatter dig som en fjende. Du gør det for at opdrage ikke for at skade den så husk med måde. Ildere kan være meget stædige så det kan være lang tid du skal holde den i nakkeskinden inden den gaber og den prøver tit at narre dig ved at åbne munden. Lad dig ikke narre men vent med at slippe den til du ser et ægte gab. Mere om hvordan du undgår den bider her Lyde navn/ komme: Ildere er ligesom katte at opdrage. De gør ting hvis de vil. Du kan dog lære din ilder at komme når du kalder. Regn dog ikke med den kommer lige så trofast som en hund. Du kan kalde dens navn og lave noget spændende f.eks kradse i jorden, pive med et pivdyr eller andet det nysgerrige dyr vil se. Når den så kommer roser du den og giver den godbider. Det er dog lettere at bruge en pivebold til at få dem til at komme. Vores ildere kommer af et "ilder kald" det er bare en alm. pive bold men de kommer næsten hver gang. Lær dem ordet føj: Ildere har en masse små ting de synes er sjovt, du ikke er enige med den i. Så med det samme du får dem ind begynd så at lære dem ordet "FØØJ". Sig det hårdt mens du river dem op i nakkeskindet. De vil efter kort tid lære at føøj betyder at stoppe hvad de har gang i af ulykker. Når de har lært ordet føj har du den fordel du ikke behøver gå hen og fange dem og tage dem op i nakkeskindet. Vælte ting på jorden: Selv om ilderen er et meget elegant dyr, kan den godt finde på at vælte samtlige ting på dine reoler og borde ned. Mange ildere synes faktisk det er hylende morsomt at ligge sig på siden og grave alle dine bøger ud fra reolen og gemme sig bag rodet. Dette kan man næsten ikke lære dem de ikke må. Man kan sige FØØJ eller gå hen og meget sur tage dem i nakkeskindet og vente til de gaber og så sætte dem igen. Dette vil stoppe dem i deres ulykker og du har måske 10 min fred uden ulykker før de finder en ny ulykke hvis du ikke leger med dem. Det betyder også at du ikke må blive sur på ilderen, fordi du ikke har stillet dine ting rigtigt, ilder er meget nysgerrig og legesyg, det er deres natur, ikke for at genere dig. Grave planter op: Dette ligger så dybt i deres instinkt at du ikke kan lære dem de ikke må. Du kan kun skælde dem ud når de bliver taget på fersk gerning, for 10 min senere har de glemt det var dem der gjorde det og undres bare over hvorfor du mon er sur idag. Du kan her kun forebygge ved at lægge hønsenet eller store tunge sten ud over jorden eller sætte planterne op i ilderfri højde, selvom dette er lettere sagt end gjort for ilderen kravler godt, og vil den op til noget er den så stædig den kommer der op. Bakketræning: Bakke træning for en ilder og en kat er nogenlunde det samme. Du skal tage den afføring, der kommer ved siden af bakken og lægge den op i bakken. Så skal du huske at rose ilderen når den går på bakke og skælde den ud når du tager den på fersk gerning i at skide ved siden af. Du skal så tage ilderen og sætte den over på bakken og rose den hvis den fortsætter med at skide på bakken. |